Find solbrillerne: Så skøn bliver Kristi himmelfartsdag
Det milde forårsvejr vender tilbage, når mange i morgen holder fri på Kristi Himmelfartsdag. Allerbedst bliver det i Nordvestjylland, der kan nyde godt af solen hele dagen.
Solskin og op mod 17 graders varme vil præge torsdag og fredagen vejr, oplyser DMI.
Solskin og op mod 17 graders varme vil præge torsdag og fredagen vejr, oplyser DMI. Foto: Agata Lenczewska-Madsen/Scanpix/Arkiv


Det bliver en pæn Kristi Himmelfartsdag med solskin i næsten hele landet. Der er kun risiko for få regnbyger, og kun i Østjylland.

Den kolde vind, der præger onsdagen vejr, vil lægge sig og give plads til et noget lunere forårsvejr torsdag.

Det er i især den nordlige del af landet, der vil kunne nyde solen hele dagen igennem og cirka 15 graders varme.

Den sydlige del af landet, altså Sønderjylland, Sydfyn, sydsjælland og Bornholm, vil opleve en skyet morgen, men hen mod middag vil skyerne erstattes af solstråler, der vil give temperaturer på 12-17 grader som i resten af landet.

Østjyderne må dog indstille sig på, at der torsdag eftermiddag er risiko for lokale byger, oplyser meteorolog Frank Nielsen fra DMI.

- Men generelt bliver det en rigtig fin forårsdag med sol næsten over hele linjen og vindstille, siger Frank Nielsen.

Han peger på, at Nordvestjylland får det bedste vejr, da de vil få fin sol helt fra morgenstuden.

Det milde forårsvejr fortsætter fredag, der også bliver solrig, men så slutter det gode vejr også. Weekenden byde på regn og kulde.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.