Landbruget har fået en slags vetoret over for miljøregulering. Det siger blandt andre tænketanken Concito, der har nærlæst finanslovaftalens miljøafsnit, til Politiken mandag.
- Der er tilsyneladende tale om, at ny miljøregulering af landbruget kun kan finde sted, hvis det giver overskud for erhvervet. Er det tilfældet, vil det være helt uhørt, siger Thomas Færgeman, direktør i Concito, til Politiken.
Han sammenligner med, at det ville være utænkeligt at kunne gribe ind med miljøregulering over for industrien, hvis der var penge at tjene på det.
Thomas Færgeman frygter, at landbruget via Venstre og Konservative har fået et slags veto mod miljøinitiativer på landbrugsområdet.
Konkret skriver finanslovaftalen om opfølgning på regeringens egen Natur- og Landbrugskommission, at "en ny regulering vil samlet skulle give erhvervsøkonomiske gevinster".
Det er ifølge Concito vigtigt at hæfte sig ved, at der specifikt står erhvervsøkonomisk gevinst og ikke samfundsøkonomisk gevinst, som hidtil har været hovedsigtet, blandt andet i Natur- og Landbrugskommissionens rapport.
Også de grønne ngo'er er bekymrede. De hæfter sig ved formuleringen i finanslovaftalen om at "fastholde et højt niveau for miljøbeskyttelse". Natur- og Landbrugskommissionens rapport konkluderede, at natur, miljø og klima skulle have "et markant løft".
- Der er forskel på en fastholdelse og et løft. Og det har hele tiden været meningen, at både landbrug og de grønne områder skulle få gavn af det her - det virker, som om finanslovaftaleteksten ændrer det, siger blandt andre Susanne Herfelt, direktør i Danmarks Naturfredningsforening, til Politiken.
Miljøminister Ida Auken (SF) mener, at Concito og ngo'erne ser spøgelser.
- Det skal altså ikke forstås på den måde. Hele tanken er, at der både skal være bedre betingelser for landbruget og for miljøet og naturen, siger Ida Auken til Politiken.
- Jeg tror med al respekt, at det gik meget stærkt med at skrive den finanslovaftale - så om formuleringerne lige er præcis de samme som i Natur- og Landbrugskommissionens rapport, betyder ikke så meget.
- Det afgørende er, at vi fastholder et højt beskyttelsesniveau, og at det, vi laver, kommer både landbrug, natur og miljø til gode - og det vil det gøre, siger hun.
/ritzau/