Finanslovaftalen mellem regeringen, Enhedslisten og SF vil sænke arbejdsudbuddet med, hvad der svarer til omkring 1000 personer frem mod 2020.
Det er dermed noget af et kursskifte i forhold til rækken af store reformer fra såvel den nuværende som den tidligere regering, som har haft stort fokus på det modsatte, nemlig at øge arbejdsudbuddet.
- Denne her finanslov sænker isoleret set arbejdsudbuddet en smule, siger De Radikales leder, Morten Østergaard.
- Men man skal se på, at det samlede reform-regnskab for denne regering er en øget beskæftigelse på mere end 31.000 mennesker i 2020, og i den sammenhæng er denne her finanslov et lille skvulp, siger han.
Det er sløjfningen af den gensidige forsørgerpligt for samlevere, der trækker arbejdsudbuddet ned. En forsørgerpligt, som regeringen ellers selv indførte ved årsskiftet.
- Vi synes som udgangspunkt, at det er mærkeligt, at man skal være bedre stillet som samlevende frem for at være gift, når det handler om at få kontanthjælp, siger Morten Østergaard.
- Men det ændrer jo ikke på, at vi med det her løfter Danmark fra bunden, de svageste ledige får en håndsrækning, og det er et andet fokus end det, der har været de sidste år, siger han ved fremlæggelsen af finansloven.
Hvordan har du det med, at du på den første finanslov som radikal leder sænker arbejdsudbuddet?
- Det der har været afgørende for os i denne her finanslov, det er, at vi ikke går på kompromis med den ansvarlige økonomiske politik. At vi indfaser dagpengereformen og udfaser arbejdsmarkedsydelsen, samtidig med at vi gør noget for nogle af de mennesker, der har det sværest, siger Morten Østergaard.
Også finansminister Bjarne Corydon (S) hæfter sig ved, at regeringens reformer samlet set stadig hæver arbejdsudbuddet.
- Jeg lægger vægt på, hvordan vores samlede politik fungerer. Det vigtigste er, at vi følger de mål, vi har sat os for 2020, og det gør vi. Vi er faktisk ganske tæt på at nå de mål, vi ellers havde som mål at nå i 2020, siger Corydon.
/ritzau/