Hvis der opstår en krisesituation, der sætter de danske grænser under pres, skal asylansøgere kunne afvises ved grænsen.
Sådan lyder en af flere udlændingestramninger i den blå finanslov, der er faldet på plads fredag eftermiddag.
Lidt utraditionelt for finanslovsforhandlinger havde Dansk Folkeparti syv krav om udlændingestramninger med til bordet.
Regeringen har under forhandlingerne ladet forstå, at man kun ville komme DF i møde på de krav, der var "direkte udgiftskrævende eller som har med økonomi at gøre".
Men finansloven kommer DF i møde på alle syv punkter.
Ud over nødbremsen medfører finansloven, at der stilles højere krav til flygtninge og indvandrere, der ønsker permanent opholdstilladelse.
For at opnå permanent ophold skal man have opholdt sig lovligt i Danmark i otte år, frem for i dag seks år.
Udlændinge, der er idømt en straf på mindst seks måneders ubetinget fængsel udelukkes fra permanent opholdstilladelse. I dag er kravet et år.
Udlændinge må heller ikke have været på offentlig forsørgelse i fire år, før de får permanent ophold mod i dag tre år.
Partierne vil også sikre udsendelse af afviste asylansøgere ved at udpege en dansk ambassadør, der har særligt ansvar for området.
Udlændinge med opholdstilladelse i Danmark, der gerne vil vende tilbage til deres hjemland, vil få et større tilskud til hjemrejsen. Kommuner vil få 25.000 kroner for hver udlænding, der repatrierer med støtten.
Hvis udlændingen fortryder repatrieringen og flytter tilbage til Danmark igen, skal vedkommende betale al hjælp tilbage.
En række initiativer skal samtidig sikre "ro og orden" på landets asylcentre.
Blandt andet regler om husorden på børneasylcentre og mulighed for at trække i de mindreårige uledsagede asylansøgeres lommepenge, hvis de ikke overholder husordenen.
Aftalen kriminaliserer også ophold i lejre på veje og på andre offentlige områder, så tilrejsende udlændinge ikke kan slå lejr "på gader og stræder".
Finansloven afsætter også 220 millioner kroner til fortsat grænsekontrol. Regeringen indførte 4. januar den midlertidige grænsekontrol, som indtil videre løber frem til 12. februar.
Endelig er partierne enige om, at der er behov for at "se kritisk" på den måde, man fortolker Den Europæiske Menneskerettighedskonvention på.
/ritzau/