Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Finanslov: En milliard til arbejdsmiljø

Regering vil tage en milliard fra Forebyggelsesfonden og bruge den på arbejdsmiljø og fastholdelse af syge.

25. aug. 2012 kl. 23:30
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Der skal bruges flere penge på at sikre bedre arbejdsmiljø og på at fastholde syges tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det mener regeringen med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i spidsen, og derfor vil landets ledere tage en milliard fra den såkaldte Forebyggelsesfond og bruge den på det nye indsatsområde.

Det skriver dagbladet Politiken søndag.

- Vi har mange arbejdsulykker, vi har rigtig mange arbejdsskader, og der er et stort sygefravær i Danmark. Derfor skal arbejdsmiljøet fylde meget mere, siger Mette Frederiksen til avisen.

Omprioriteringen er en del af det finanslovsforslag, som regeringen mandag fremlægger for offentligheden.

Pengene skal fordeles nogenlunde lige mellem indsatsen for et bedre arbejdsmiljø og arbejdet med at undgå, at syge falder ud af arbejdsmarkedet.

- Som arbejdsmarkedet fungerer i dag, arbejder man enten på fuldtid, eller også går man på efterløn. Men måske kunne vi indrette arbejdsmarkedet mere smidigt, så vi får en mere gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

- Hvis du eksempelvis arbejder i en daginstitution, hvor der er mange tunge løft, er det jo ikke sikkert, at du som 60-årig skal arbejde der, hvor der er flest børn, der skal løftes, siger Mette Frederiksen.

Forebyggelsesfonden skal i samme ombæring omdøbes til Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.

I LO glæder man sig over indsatsen for arbejdsmiljøet, men der er også kritik af regeringens forslag.

- Det er problematisk, at det er i Forbyggelsesfondens regi, at der skal findes penge til at reparere skader efter tilbagetrækningsreformen, der de facto afskaffer efterlønnen.

- På den måde bliver der taget penge fra indsats for et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Der burde kunne findes friske penge til at rydde op efter efterlønsindgrebet, siger næstformand Lizette Risgaard fra LO.

/ritzau/

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
29.12-2012 | 10:02 af Kurt A. Nissen
Som formand for Arbejdsskadeforeningen AVS vil det glæde mig rigtigt meget hvis det lykkes for regeringen at fiorbedre arbejdsmiljøet, således at antallet af arbejdsulykker og erhvervsbetinget lidelser bliver mindre, men desværre går der stadigvæk mange rundt på diverse arbejdspladser med fysiske eller psykiske lidelser som en dag ender med sygemelding og opsigelse, dem der er blevet skadet skal også hjælpes af samfundet - den afgift som staten nu har lagt på arbejdsskadeerstatninger, bør gå målrettet til bedre og hurtigere behandling af de arbejdsskadet og så skal Arbejdstilsynet stoppe deres dialog med de ulovlige arbejdsgivere, arbejdsgivere som gentagne gange overtræder arbejdsmiljøloven, de skal om nødvendigt fratages retten til at have ansatte i deres virksomhed.
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites