Fik skur over sig: 46-årig mand død efter arbejdsulykke
46årig mand er afgået ved døden, efter at et skur styrtede ned over ham.


En 46-årig mand fra Holstebro døde fredag som følge af en arbejdsulykke et par dage tidligere. Manden blev bragt til sygehuset i Aarhus i onsdags, men afgik fredag ved døden.

Det bekræfter vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands politi.

Manden kom til skade i en arbejdsulykke i onsdags. Han var i færd med at reparere sit skur, da det styrtede sammen over ham, og i en periode lå han fastklemt, inden han blev hjulpet fri.

Midt- og Vestjyllands Politi betragter sagen som et uheld og fortæller, at der ikke har været lovovertrædelser i forbindelse med uheldet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.