Fik fartbøde og klip i kortet - og gav betjent flæskesvær
En nordsjællandsk færdselsbetjent havde for nylig en god oplevelse.
Juleknas, der vil frem! Hjemmelavede flæskesvær ...
Juleknas, der vil frem! Hjemmelavede flæskesvær ... Foto: Nordjyllands Politi


Selvom man selv har fået et rap over nallerne af ordensmagten, kan man godt være flink ved den.

Det mener en borger fra Nordsjælland i hvert fald. Nordsjællands Politi fortæller om den pågældende på sin Facebook-side. Der er tale om en nordsjællænder, der for nylig fik en færdselsbøde på 2.500 kroner samt et klip i kørekortet.

Trods det tog borgeren gæstfrit imod, da en færdselsbetjent bankede på døren hos den pågældende og spurgte om lov til at bruge indkørslen.

"Nogle gange låner vi private indkørsler fra velvillige borgere, når vi foretager fartmålinger, da ikke alle vejsider har plads til vores måleudstyr," forklarer politiet på Facebook.

Borgeren svarede med det samme: ”Naturligvis."

Men at stille indkørslen til rådighed viste sig kun at være begyndelsen på borgerens gæstfrihed.

Senere på dagen kom borgeren nemlig ud med hjemmelavede flæskesvær og senere på dagen blev det hele rundet af med en gang hjemmebagte småkager.

”Jeg blev helt glad i låget!” lyder det fra den taknemmelige færdselsbetjent, der sender en tak og en venlig hilsen til borgeren med de gode flæskesvær.

FLÆSKESVÆR TIL FÆRDSELSBETJENT En færdselsbetjent havde for nylig en rigtig god oplevelse i ATK-bilen. Nogle gange l...

Opslået af Nordsjællands Politi på 10. december 2015

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.