Nogle gange kan det betale sig at klage, hvis man bliver uretfærdigt behandlet.
Det har en kvinde, der blev fyret under sin barsel, lært.
Ifølge reglerne skal en arbejdsgiver nemlig kunne bevise, at de ikke fyrer en ansat på grund af barsel.
Og det var hendes arbejdsgiver ikke i stand til.
Derfor har Ligebehandlingsnævnet nu afgjort, at hun skal have erstatning på 250.000 kroner plus renter.
Det skriver Ligebehandlingsnævnet i sit nyhedsbrev.
Arbejdspladsen gik konkurs
Kvinden havde arbejdet i virksomheden siden 2012. I 2013 fødte hun et barn og gik på barsel.
Mens hun var hjemme på barsel, gik virksomheden konkurs.
Samme dag som konkursen trådte i kraft, blev en kurator sat til at administrere virksomheden, indtil en køber kunne overtage virksomheden.
Køberen blev fundet samme dag, og overtog virksomheden tre dage senere.
Nye ejer ønskede kvinden fyret
Men som led i overtagelsen blev det aftalt, at 15 af de 30 ansat i administrationen skulle fyres. Det skete samme dag som konkursen blev begæret.
Den nye ejer udvalgte her ifølge kurator for konkursboet blandt andet kvinden, der på det tidspunkt var på barsel.
Derfor mener den anklagede kurator ikke, at det er virksomheden, der bør føres sag mod.
Men ifølge ligebehandlingsnævnet vurdering, er det altså kuratoren, der på fyringstidspunktet var ansvarlig for konkursboets drift. Derfor var han også arbejdsgiver.
250.000 plus renter
Derfor skal konkursboet nu betale 250.000 kroner i erstatning til kvinden.
Det svarer til ni måneders løn.
Derudover skal de også betale renter af beløbet.