De skulle have hjulpet de katastrofalt mange akademikere, som i disse år uddanner sig til arbejdsløshed, i gang på arbejdsmarkedet. Men de såkaldte introduktionsstillinger, som de akademisk uddannedes hovedorganisation, Akademikerne, forhandlede sig frem til ved overenskomstforhandlingerne med stat, kommuner og regioner i 2013, har været en fiasko af nærmest historisk omfang, skriver Ugebrevet A4.
I de to år, der er gået siden aftalen trådte i kraft, er der stort set ikke blevet ansat akademikere i introduktionsstillinger.
- Vi har fire-fem i staten og to-tre stykker i kommunerne. Vi kan ikke finde dem i lønsystemet endnu, men har hørt om dem. I Regionerne er der vist ikke noget, lyder den triste status fra forhandlingschef i Akademikerne Sofie Nilsson.
Introduktionsstillinger er målrettet akademikere, der har været arbejdsløse i en sammenhængende periode på mindst ét år.
Ifølge Akademikerne var der i december måned 1.924 nyuddannede akademikere, som havde været ledige mellem et og to år. Yderligere 4.337 nyuddannede akademikere med en ledighedsperiode på under et år er på vej til at slutte sig til målgruppen.
Arbejdsgiverne kan få dem for 80 procent af grundlønnen for nyuddannede akademikere. Det vil sige for cirka 20.000 kroner om måneden. Der er tale om fuldtidsstillinger, men kun 80 procent af arbejdstiden skal bruges til arbejdsopgaver. Resten af tiden er reserveret til udvikling af kompetencer.
Sofie Nilsson fra Akademikerne så helst, at hendes medlemmer blev ansat på ganske almindelige overenskomstvilkår. Men med den alarmerende og voksende ledighed blandt nyuddannede havde hun håbet på, at ordningen trods alt kunne gøre en forskel.
- Det har ikke gjort den forskel, vi havde håbet, og det er ærgerligt. I en introduktionsstilling kan man komme ind i en så vidt muligt normal jobfunktion og genoptjene sin ret til dagpenge. Selvfølgelig er vi ikke vilde med at sætte folk ned i løn, som jo er det, man vil gøre her. Men det er en afvejning, vi har foretaget. Hvis det er det, der skal til for at få langtidsledige medlemmer i job, kan vi acceptere det, siger hun til Ugebrevet A4.
På trods af de mildt sagt beskedne resultater hidtil tror Sofie Nilsson stadig på ordningen, som Akademikerne og de offentlige arbejdsgivere netop har aftalt at videreføre. Hun håber på de langsigtede effekter af en større markedsføringsindsats, som Akademikerne gennemførte i samarbejde med Moderniseringsstyrelsen og Kommunernes Landsforening i efteråret.
- Det er først nu, vi skal til at se effekterne af vores markedsføring, siger forhandlingschefen, der samtidig slår fast, at der også er en grænse for, hvor stor en succes ordningen skal være.
- Et meget højt antal introduktionsstillinger ville heller ikke være nogen succes. For så ville jeg være bekymret for, hvor mange ordinære stillinger det var gået ud over. Introduktionsstillinger er en niche, og der en grænse for, hvor stor den skal være. Men det er langtfra der, vi er endnu, erkender hun over for Ugebrevet A4.
Der er heller ingen risiko for, at det kritiske punkt nogensinde nås. Det mener i hvert fald arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, Aalborg Universitet, der anser det for spild af tid at holde liv i en helt igennem forfejlet ordning. Forklaringen på fiaskoen finder han i hovedet på arbejdsgiverne. For der ligger en mental barriere hos arbejdsgiverne i forhold til den slags job, påpeger han.
- Arbejdsgivere er vant til at kunne få grydeklar arbejdskraft på det ordinære arbejdsmarked til fuld løn og alternativt næsten gratis arbejdskraft i praktik eller med højt løntilskud via det beskæftigelsespolitiske system. Nu prøver man en blanding ved at snige et socialt hensyn ind i overenskomsterne. Men man skal lade være med at tro, at man kan få arbejdsgivere til at påtage sig et stort socialt ansvar bare fordi, det står i overenskomsterne. Det gør de ikke, siger Henning Jørgensen til Ugebrevet A4.