Hvis du fejrer grundlovsdag i dag, tilhører du en sjælden race.

For kun syv procent fejrer grundlovsdag hvert år, viser en meningsmåling blandt 1.021 repræsentativt udvalgte danskere, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Avisen.dk.

I dag kan du ellers fejre dagen helt uden at bede chefen om fri, fordi grundlovsdag falder på en søndag.

Det er især i aldergruppen 18-39 år, at folk ikke bruger sommervejret på at fejre den årlige festdag. Kun omkring fire procent i den omtalte gruppe fejrer grundlovens fødselsdag, der falder 5. juni.

Det overrasker ikke det 35-årige folketingsmedlem Mattias Tesfaye (S). Han er først begyndt at fejre grundlovsdag, efter at han er blevet politiker.

Læs også:

Landbrug og Fødevarer: Afskaf Grundlovsdag som fridag

- Det har bare ikke været en særlig mærkedag for mig. Men efter at jeg er blevet valgt til Folketinget, er det gået op for mig, hvor stor en rolle grundloven egentlig spiller, siger politikeren, som blev valgt ind i Folketinget i 2015.

Fylder i den aktuelle politiske debat

- Jeg troede, det var noget, man tog op hvert 50. år og støvede af, når der var et eller andet virkelig principielt. Sådan er det ikke. Der refereres hele tiden til grundloven. Sidst i diskussionen om imamers ytringsfrihed, siger Mattias Tesfaye.

I rundspørgen er deltagerne også blevet spurgt om, hvad dagen betyder for dem. For 29,7 procent er dagen først og fremmest en fridag, mens 24,2 procent svarer, at dagen ingenting betyder. 

40 procent erklærer sig enige i, at grundlovsdag er en festdag for demokratiet.

Det viser, at mange danskere forbinder dagen med demokrati, men at de ikke ser det som en anledning til at fejre det, forklarer professor og historiker fra Roskilde Universitet Anette Warring.

EU gav modstand

- Vi har ikke en tradition for at fejre grundlovsdag i Danmark på samme måde som eksempelvis nordmændene gør på deres grundlovsdag 17. maj, hvor op mod 70 procent af befolkningen er på gaden, forklarer Anette Warring.

Læs også:

Butikker trodsede lukkeloven grundlovsdag

Hun har forsket i grundlovsfejringer gennem 150 år i Danmark og peger på, at danskerne deltagelse i dagen er faldet siden 2. verdenskrig, hvor politikerne i høj grad blev enige med hinanden om, hvordan demokratiet skulle indrettes.

- Sidste gang, der for alvor var mange mennesker på gaden på grundlovsdag, var, da EU-modstanderne i 1970erne arrangerede demonstrationer, fordi de mente, at EU stod som en trussel mod det danske demokrati, siger Anette Warring.

En utopi for millioner

For tidligere folketingsmedlem og debattør Özlem Cekic er der ikke noget fortidshistorisk over grundlovsdag.

Hun ser grundlovsdag som en af de allervigtigste dage at fejre på hele året.

Læs også:

Har man ret til en fridag Grundlovsdag?

- Der er rigtig mange frihedsrettigheder, som vi tager som en selvfølge i Danmark. Vi har ingen anelse om, hvad det vil sige ikke at have ytringfrihed, religionsfrihed eller pressefrihed.

- Derfor synes jeg, at det er enormt vigtigt, at vi minder hinanden om, at det, der er en selvfølge for os, er en utopi for millioner af mennesker verden over, siger Özlem Cekic.

Pia K: Også okay bare at hejse flaget

Formand for Folketinget Pia Kjærsgaard (DF) glæder sig over, at hele 40 procent svarer, at grundlovsdag er en festdag for demokratiet.

Hun mener, at grundlovsdag kan fejres på flere måder og ikke kun ved at dukke op til politiske møder i dag.

- Jeg synes ikke, at man aktivt behøver at fejre dagen ved at tage til et grundlovsmøde. Det er da dejligt, hvis folk gør det, men det er ikke noget, jeg finder betænkeligt, hvis de ikke gør, siger hun til Avisen.dk

- Jeg tror faktisk, at der er mange, der markerer dagen ved at hejse dannebrog i flagstangen derhjemme eller lige drøfter det over morgenkaffen. Jeg tror i hvert fald ikke, folk er ligeglade, lyder det fra Pia Kjærsgaard.

Læs også:

Alternativet-forslag strider med grundloven