En 21-års fødselsdag i universitetsbyen Berkeley ved San Francisco sluttede tirsdag på tragisk vis.
Fem irske studerende mistede livet, da den balkon, de stod på, pludselig kollapsede.
I alt 13 mennesker opholdt sig på balkonen, der pludselig gav efter og sendte dem i frit fald fra fjerde sal.
Udover de fem, der omkom på stedet, blev otte hårdt såret, og en er siden død af sine kvæstelser.
Hvordan balkonen pludselig kunne kollapse, som den gjorde, bliver nu undersøgt af myndighederne.
Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Kathrine Kellermann