Fem ting du ikke vidste om æg
Bliv klogere på ægget, som indeholder gode proteiner og booster hjernen.
Æg æg indeholder noget af det ypperste, når det kommer til proteinkvalitet. Vidste du det?
Æg æg indeholder noget af det ypperste, når det kommer til proteinkvalitet. Vidste du det? Foto: SCANPIX arkiv


Af Mia Qvist Scheelsbeck, NewsDesk, Aller Media

Det ene øjeblik må du gerne spise æg, og det næste kan æggets kolesterolindhold skade vores hjerter.

En undersøgelse fra University of Missouri publiceret i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition viser til gengæld, at æg frem for ingen eller cornflakes til morgenmad kan mindske lysten til sukker- og fedtholdige madvarer resten af dagen og dermed holde os mere slanke.

Huffington Post har her samlet 5 facts om æg, der måske gør dig klogere på dets sundhed:

1. Æggeblommer styrker hjernen

Æg er en af de fødevarer, der har det højeste indhold af B-vitaminet cholin. Nærmere bestemt er det faktisk æggeblommen, der står for det høje cholin-indhold, som er med til at styrke hjernefunktionen og reducere betændelsestilstande i kroppen.

Cholin skulle også være med til at udvikle hjernen hos gravide kvinders fostre, og det kan også give mere lykke, siger psykolog Drew Ramsey til Huffington Post.

Cholin spiller nemlig en rolle i produktionen af lykkehormoner som serotonin og dopamin.

Sådan tjekker du om ægget er blevet for gammelt: Se hvordan på Madogbolig.dk

2. Æg indeholder det gode protein

Man kan sige, at æg indeholder noget af det ypperste, når det kommer til proteinkvalitet. Ifølge Cynthia Sass, der er diætist, er æggets protein så godt, fordi det hele kan blive absorberet og brugt af kroppen.

[relateredelinks

- Kalorie for kalorie har du brug for mindre protein fra æg end fra andre kilder for at opnå den samme muskelopbyggende effekt, udtaler Jeff Volek, der er diætist, til Men’s Health.

3. Æggeblommens farve kan betyde noget

Det er ikke fordi, at en mørkegul æggeblomme ligefrem er sundere end en blegere en. Men den gule farves nuance kan faktisk have noget at gøre med hønens foderindtag. Høns, som får korn og græs fyldt med caratenoider (farvestoffer i planter), har typisk æg med mere mørkegule æggeblommer, lyder det fra American Egg Association.

Så mange æg må du spise: Læs hvor mange på Søndag.dk

4. Forskel på brune og hvide æg

Er de brune æg sundere end de hvide? Eller er forskellen, at de er økologiske?

Farveforskellen på de to æg skyldes faktisk kun, at der er tale om to hønseracer. Det er primært de hvide høns, der lægger hvide æg, mens de brune høns lægger brune æg, skriver Huffington Post.

Størrelsen på ægget har i øvrigt noget med hønens alder at gøre. Et lille æg er typisk lagt af en ung høne, mens det større æg er lagt af en ældre høne.

5. Klar æggehvide=ældre æg

Der kan være forskel på hviden i et æg, og det har noget med æggets alder at gøre.

Ældre æg har en helt klar æggehvide, mens de friske æg kan have en mere mælkeagtig og uigennemsigtig hvide om blommen.

Et friskt æg har i øvrigt en høj og buet æggeblomme, og det vil også synke til bunds i et glas vand.

Æg til morgenmad giver energi hele dagen: Læs mere på Søndag.dk

Kilde: Huffingtonpost.com og danaeg.dk

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.