Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Fem paralympiske medaljer til Danmark

Det endte med fem danske medaljer ved de paralympiske lege. Målsætningen inden legene lød på syv medaljer.

8. sep. 2012 kl. 13:18 (opdateret kl. 15:50)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Danskerne får ikke flere medaljechancer til denne omgang af de Paralympiske Lege. Her ses kvindelig kuglestøder til en af dagens atletik-konkurrencer.
Danskerne får ikke flere medaljechancer til denne omgang af de Paralympiske Lege. Her ses kvindelig kuglestøder til en af dagens atletik-konkurrencer. Foto: AP Photo/Matt Dunham / POLFOTO

Lørdag eftermiddag rundede mændenes danske svømmeholdkap over 4 x 100 meter medley de paralympiske lege af for Danmark.

Det blev til en femteplads i heatet til de danske svømmere, der således ikke er med i aftenens finale, og dermed stod det klart, at Danmark ender med i alt fem medaljer ved legene i London.

Kuglestøderen Jackie Christiansen tog den første danske medalje - og den eneste af guld - da han fredag 31. august stødte kuglen ud 18,16 meter og vandt konkurrencen på det olympiske stadion.

Samme dag vandt 19-årige Daniel Wagner Jørgensen en overraskende bronzemedalje i længdespring. Det medaljeudløsende spring lød på 6,11 meter.

Søndag 2. september tog bordtennisspilleren Peter Rosenmeier den tredje danske medalje, da han vandt bronzekampen over sin franske modstander i fire sæt.

Samme eftermiddag red dressurrytteren Annika Lykke Dalskov og hesten Aros A' Fenris sig til en bronzemedalje i den individuelle mesterskabsklasse.

Og det var også Annika Lykke Dalskov, der sørgede for den femte og sidste danske medalje, da hun onsdag 4. september red endnu en tredjeplads hjem, denne gang i freestyle-disciplinen kür.

Dansk Handicap Idræts-Forbund havde på forhånd bebudet, at ambitionen for legene var syv danske medaljer.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites