Mange danskere løber stærkt på jobbet, og dermed risikerer de at få stress.
Stresscoach Tine Tangdal giver dig fem gode tip, der til at skabe jordforbindelse og fokus i en travl hverdag. Se også, om du udviser tidlige tegn på stress.
1) Styr din arbejdstid
Pas på at arbejdstiden ikke accelererer ud af kontrol, og arbejdet ikke kører rundt i hovedet på dig derhjemme. Tag et bevidst valg om at koble af.
Lav eventuelt en prioriteringsliste for næste arbejdsdag, før du går hjem. Med sådan en liste kan du skabe overblik, og dermed finde ro i fritiden.
2) Skær ned på email
Lad være med konstant at læse emails. Nøjes med at åbne din indbakke tre eller fire gange i løbet af arbejdsdagen og slet ikke derhjemme.
3) Indfør besøgstid
Sørg for, at du har færrest mulige forstyrrelser. Nogle blæksprutter laver for eksempel mødetider, hvor folk kan træffe dem. Det hjælper dig til at holde fokus på det, du laver.
4) Store og små pauser
Træk vejret ordenligt. Hele dagen igennem skal du huske på at få luften helt ned i lungerne. Det tager toppen presset.
Hold dine pauser. Kom væk fra din computer en gang imellem. Især under frokosten er det vigtigt, at du lukker helt ned og helst kommer væk fra dit spisebord.
5) Få tungen på gled
Øv sig i at sige til og fra. Dette er en god øvelse i både at tilrettelægge dit eget arbejde, men også i at afstemme forventninger med de kolleger, du løser opgaver for.
- Du roder rundt om natten og ligger og spekulerer.
- Du drikker mere kaffe, the og spiser søde sager, eller omvendt, du mister appetitten.
- Arbejdstiden skrider, og arbejdet fylder derhjemme.