Fem giftige tankesæt der saboterer din hverdag
Der er formentlig nogle af de samme negative tanker, der går igennem dit hoved hver dag. Vær opmærksom på dem og kom væk fra dem.
Mange mennesker er ofte ikke opmærksomme på deres negative tankesæt, det er nærmest gået hen og blevet en vane. Heldigvis kan hjernen omprogrammeres.
Mange mennesker er ofte ikke opmærksomme på deres negative tankesæt, det er nærmest gået hen og blevet en vane. Heldigvis kan hjernen omprogrammeres. SCANPIX arkiv


Vi hører ofte, at vores måde at tænke på kan ændre vores liv og livssyn. Slår vi fra de negative tanker over til en mere positiv tankegang, vil meget ændre sig.

Men mange mennesker er ofte ikke opmærksomme på deres negative tankesæt, det er nærmest gået hen og blevet en vane.

Professor og coach Carol Morgan kommer her med fem tankesæt som vi skal arbejde på at slå ud af hovedet:

Styr dine tanker. Læs mere på søndag.dk

Du tror, at du kan ændre andre mennesker

- Du kan ikke ændre et andet menneske. Der var et tidspunkt i mit liv, hvor jeg troede at jeg kunne motivere og inspirere andre til at være den bedste udgave af dem selv. Det tog mig et stykke tid at finde ud af, at de eneste der kan ændre andre, er dem selv. Hvis de ikke ønsker det – eller ikke vil – så vil alle dine kræfter være spildte. Så lad være med at forsøge at ændre andre. Hvis du ikke kan lide den måde, de er på, så lad være med at omgås dem, forklarer Carol Morgan i Huffington Post.

Du bliver ved med at føle dig som et offer

- Du er ikke et offer. Lad være med at bebrejde andre mennesker eller omstændigheder årsagerne til dine problemer. Bare fordi du ikke bryder dig om det sted, du er i livet lige nu, er det ikke ensbetydende med, at du ikke selv kan tage ansvaret for at vende tingene til det bedre. Så kom af med offerrollen og selvmedlidenheden, for den hjælper dig ikke. Tværtimod. Du bliver nødt til at indse, at den eneste, der til syvende og sidst kan gøre noget for dig, er dig selv.

Denne danske skuespillerinde er bange for sine egne tanker. Læs mere på billedbladet.dk

Du forventer noget af andre

Forventninger kan ødelægge meget for dig. Også selvom du synes, at dine forventninger er helt legale, såsom at forvente at din kæreste deltager i rengøringen, eller folk besvarer en e-mail. Bare fordi du forventer det, er det ikke ensbetydende med, at de vil gøre det.  Du vil blive et meget gladere menneske, hvis du indser, at dine forventninger kommer fra dine egne erfaringer og fordomme. Dine prioriteter er ikke nødvendigvis andres prioriteter. Du bryder dig sikkert heller ikke selv om, at andre forventer, at du gør noget, som du ikke vil. Hvis du ikke bryder dig om deres opførsel, så accepter det eller kom videre.

Du mener, at du altid skal have ret

Der er nogle mennesker, der med næb og klør vil kæmpe for at få ret uanset hvad. Hvorfor? Det er formentligt fordi, de ikke vil fremstå som svage eller dumme, og fordi de under ingen omstændigheder vil tabe ansigt.  Men indrømmer man, at man har taget fejl, så er det på mange måder en meget mere nobel og moden ting at gøre end at holde fast i noget for enhver pris. Derudover har alle ret til at have deres eget synspunkt, siger Carol Morgan. 

Du bekymrer dig om, hvad andre mener om dig

Hvorfor bekymrer du dig overhovedet om det, spørger Morgan?Der er ikke nogen, der dømmer dig, som du dømmer dig selv.  Andre mennesker har travlt nok med at dømme sig selv, og de tænker formentlig slet ikke over dig.  Så gør i stedet det der gør dig glad. Hvis andre dømmer dig, så er det deres problem ikke dit. Ignorer dem og vær glad.


Cecilie Wenstrup, Traffic Center, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.