Federer nærmer sig igen førstepladsen
Den schweiziske tennisveteran kan endnu. Søndag vandt Roger Federer Shanghai Masters.
Tidligere på ugen vippede Federer sin mangeårige spanske rival, Rafael Nadal, væk fra ranglistens andenplads.
Tidligere på ugen vippede Federer sin mangeårige spanske rival, Rafael Nadal, væk fra ranglistens andenplads. Foto: Vincent Thian/AP


Roger Federer nærmer sig Novak Djokovic på verdensranglistens førsteplads.

Den 33-årige schweizer vandt søndag årets fjerde titel, da han slog franske Gilles Simon med 7-6, 7-6 i finalen af Shanghai Masters.

Tidligere på ugen vippede Federer sin mangeårige spanske rival, Rafael Nadal, væk fra ranglistens andenplads.

Sejren i Shanghai er 1000 point værd, hvilket betyder, at Federer nu er mindre end 1000 point efter Djokovic på ranglisten. Samtidig kan den schweiziske tennisstjerne sætte 4,7 millioner kroner ind på bankbogen.

Roger Federer var i mange år verdensetter, men de seneste to år har Djokovic og Nadal indtaget førerpositionen.

Sidste gang schweizeren lå nummer et i verden var i november 2012.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.