Superligaens tophold, FC Nordsjælland, er i favorittens rolle, når holdet mandag aften tager imod FC Helsingør.
FC Nordsjælland, der topper ligaen med 12 point for fem kampe, vil sætte det nordsjællandske styrkeforhold på plads i kampen mod oprykkerne.
Det siger FC Nordsjælland-profilen Emiliano Marcondes.
- Vi er nok favoritter i den kamp, men vi skal regne med, at det bliver svært og kræver tålmodighed.
- Vi skal vinde på at være bedre som hold, og at vi har mere superligaerfaring end dem, siger han til FC Nordsjællands hjemmeside.
- Helsingør må bestemt ikke undervurderes. De er unge og ærgerrige lige som os, men de har nok også respekt for os og vores hurtige spil over kanterne.
- Og vi kan godt lide at have bolden. Hvis de trækker sig lidt, så jeg tror på, at vi igen kan vinde slaget om Nordsjælland, sådan som vi gjorde sidst i Lyngby. Slår vi også Helsingør, vi det være sat på plads, siger Emiliano Marcondes.
FC Nordsjælland vandt i fjerde spillerunde med hele 4-1 ude over Lyngby.
/ritzau/