Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

FCK-træner: Vi trak den sværeste modstander

FC Københavns nye cheftræner, Ariël Jacobs, mener ikke ligefrem, københavnerne var heldige med CL-lodtrækning.

20. juli 2012 kl. 15:21 (opdateret kl. 15:42)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
FC København var langt fra heldige med at trække belgiske Club Brügge i kvalifikationen til Champions League, vurderer FCK-træneren.
FC København var langt fra heldige med at trække belgiske Club Brügge i kvalifikationen til Champions League, vurderer FCK-træneren. Foto: Thorkild Amdi
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

FC København var langt fra heldige med at trække belgiske Club Brügge i kvalifikationen til Champions League.

Det er vurderingen fra FCK's nye cheftræner, Ariël Jacobs, der de seneste fire sæsoner har stået i spidsen for Anderlecht i Belgien.

- Uanset hvem af de fire hold vi havde trukket, havde der ikke været nogle lette kampe. Men jeg må også sige, at jeg mener, vi trak den sværeste af de fire modstandere, siger Ariël Jacobs til FCK's hjemmeside.

- Club Brügge er et stærkt hold, der har en klar ambition i denne sæson: At vinde det belgiske mesterskab, fortsætter Jacobs.

Ariël Jacobs førte i den forgangne sæson Anderlecht frem til det belgiske mesterskab med et forspring på seks point ned til netop Club Brügge.

- Club Brügge har derfor også oprustet deres hold, og det gør dem absolut til en meget svær modstander - der venter også to meget krævende opgør, siger Jacobs.

Kampene i tredje kvalifikationsrunde spilles 31. juli og 1. august med returopgør 7. og 8. august.

Hvis FCK vinder opgørene samlet, så vil klubben også være seedet i den afgørende play off-runde om at komme i Champions Leagues gruppespil.

Her bliver der hårdere modstand, da modstanderen står til at blive enten Udinese, Lille, Borussia Mönchengladbach, Fenerbache eller Málaga.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites