FCK kan tørne sammen med Brøndby i DBU Pokalen
Det kan ende med et brag af en semifinale i DBU Pokalen mellem FC København og Brøndby.
FCK kan ramle ind i Brøndby i DBU Pokalen.
FCK kan ramle ind i Brøndby i DBU Pokalen. Foto: Claus Bonnerup/Polfoto


Der blev trukket lod til semifinalerne i den danske pokalturnering mandag aften, og her kan der måske ses frem til et lokalderby mellem ærkerivalerne FC København og Brøndby.

FCK mangler dog at spille kvartfinalen mod Randers FC 16. marts, og først hvis københavnerne vinder den, venter en eventuel semifinale mod Brøndby.

I den anden semifinale skal vinderen af det udsatte kvartfinaleopgør FC Roskilde-AaB møde AGF.

Første semifinalekamp spilles efter planen 5.-7. april med returopgør 19.-21. april.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.