Det danske mesterhold fra FC Midtjylland vil mandag eftermiddag præsentere klubbens nye hovedsponsor.
Den midtjyske klub har hidtil haft bilforhandleren Ejner Hessel som hovedsponsor, men nu har FCM landet en aftale med en ny partner.
Den nye hovedsponsor vil blive præsenteret på et pressemøde klokken 15 på MCH Arena i Herning.
FC Midtjylland vandt for halvanden måned siden DM-guld for første gang i klubbens 16-årige historie.
DM-titlen betyder, at FCM denne sommer er med i kvalifikationen til en plads i Champions Leagues gruppespil.
/ritzau/