FC Barcelona åbner talentakademi i Ballerup
Den spanske storklub skal efter planen åbne sit talentakademi i Ballerup i 2016.


Storklubben FC Barcelona åbner et talentakademi for unge fodboldspillere i Ballerup.

Det skriver Ekstra Bladet, der har talt med borgmester i Ballerup Kommune, Jesper Würtzen.

- Jeg kan nærmest ikke få armene ned. Det har en enormt stor brandingværdi for vores kommune, at Barcelona har valgt os.

- Det kommer til at betyde ekstremt meget for vores idrætsliv, og vores erhvervsliv kommer også til at mærke den effekt, siger Jesper Würtzen.

Siden februar har det været planlagt, at Barcelona ville åbne et akademi i Danmark.

Ballerup Kommune har indkaldt til et pressemøde på torsdag, hvor flere detaljer vil blive afsløret.

Akademiet forventes at åbne i 2016.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.