Fattige og syge hænger uhjælpeligt fast i gæld
Lovgivning binder syge og udsatte borgere fast til massiv gæld i årevis.
Den mest forgældede fjerdedel af kontanthjælpsmodtagerne har nu i snit en nettogæld på næsten 450.000 kroner. Men kan ikke få gældssanering, medmindre de får fast arbejde eller førtidspension.

Den mest forgældede fjerdedel af kontanthjælpsmodtagerne har nu i snit en nettogæld på næsten 450.000 kroner. Men kan ikke få gældssanering, medmindre de får fast arbejde eller førtidspension.

Foto: Arkiv/Christian Lindgren/Scanpix


10 års ventetid på at kunne søge om gældssanering.

Sådan er virkeligheden for de danskere, der bakser med en anstrengt økonomi, mens systemet afklarer, om de nogensinde kan blive i stand til at arbejde. Ikke blot deres økonomi er dårlig. Det samme er deres helbred og deres generelle sociale situation.

Det er til sommer fire år siden, reformerne af førtidspension og fleksjob resulterede i den lange ventetid på gældssanering.

Men selvom Rådet for Socialt Udsatte, Carsten Koch-udvalget og Forbrugerrådets Gældsrådgivning har råbt op om de svære konsekvenser af gæld, er der ingen hjælp på vej til stærkt forgældede socialt udsatte.

- Det, vi møder i rådgivningerne, er, at folk kommer med en forventning om, at de kan få gældssanering. I rigtig mange tilfælde må vi sige, at det ikke kan lade sig gøre for. Langt de fleste falder på, at de er på dagpenge eller kontanthjælp, siger Jan Milo fra Forbrugerrådet Tænks Gældrådgivning.

I dag kan man kun få gældssanering, hvis man har såkaldt 'afklarede indkomstforhold'. Ifølge Sø- og Handelsretten er det et fast job eller en folke- eller førtidspension.

Men efter de seneste reformer af førtidspension fra 2011 er der skåret meget ned på førtidspensioner. Stort set alle under 40 år skal op til ti år i såkaldt ressourceforløb, og mange bliver tilkendt fleksjob på få timer om ugen i stedet for førtidspension.

Men ledigheden blandt fleksjobbere er høj, og dermed har mange stadig ingen fast indtægt.

Voksende problem

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er kontanthjælpsmodtagernes gennemsnitlige gæld fordoblet fra 2012 til 2015. En person på kontanthjælp skylder nu i gennemsnit 117.000 kroner. I 2012 var tallet 60.000 kroner.

Den mest forgældede fjerdedel af kontanthjælpsmodtagerne har nu i snit en nettogæld på næsten 450.000 kroner.

I gældsrådgivningerne ser man de menneskelige konsekvenser af gælden. For når de forgældede ikke kan få rettens ord via gældssanering for, at de ikke kan betale, fortsætter inkasso-procedurene.

- Inkassoselskaberne kontakter stadig de her mennesker på syvende og tiende år med rykkerbreve, telefonopkald og ind i mellem også et besøg i fogedretten. Det stresser dem voldsomt, for de har problemstillinger nok i forvejen, siger Jan Milo.

Aftaler om afbetaling forværrer økonomi

Gældrådgivningerne taler med mange, der har indgået aftaler med kreditorer om 100-200 kroners afdrag om måneden.

Men nogle har aftaler med fem-10 kreditorer og kan knap nok betale deres faste udgifter med kontanthjælpen. De vil så gerne betale af på deres gæld. I stedet ender de med at optage smålån eller låne privat, og så bliver situationen værre.

Forbrugerrådet Tænk mener, at der bør indføres en særlig form for gældssanering for socialt udsatte, hvor der ikke stilles krav om, at den fremtidige arbejdssituation og boligsituation skal være afklaret.

Til gengæld kan gældssanerings-sagen genoptages, hvis der kommer væsentlig forbedring i borgerens økonomiske forhold.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.