Fastfood er ikke bare fastfood. I forskellige kæder er der typisk nogle retter på menukortet, der er værre end andre.
En række tidligere og nuværende ansatte i forskellige fastfoodkæder i USA afslører, hvilken ret man gør klogest i at holde sig helt fra, skriver Huffington Post.
Bliv ven med os på Avisen.dk på Facebook - klik her og vær med nu
Hold dig fra kaffen på McDonald's, lyder det for eksempel fra en ansat i kæden. Kaffeautomaten bliver nemlig ikke renset ordentligt.
Du skal også have en stærk mave, hvis du bestiller en hotdog til en baseball-kamp. De pølser, som ikke bliver solgt, bliver nemlig smidt i en balje vand og genbrugt næste dag, afslører en ansat. Stod det til ledelsen, måtte pølserne gerne svuppe rundt i vandbadet i dagevis, før de blev kasseret.
Skal du se en eftermiddagsforestilling i biografen, kan det også være en idé at lade være med at købe popcorn. På det tidspunkt kan man nemlig kun købe dem, der blev poppet i går og har ligget natten over, fortæller en ansat.
Vi gør opmærksom på, at alle de interviewede arbejder i USA, og at forholdene derfor ikke nødvendigvis også er sådan i Danmark.
Kilde: Huffington Post.