Farvel, Monrad: Lige nu tager familien og vennerne afsked
Den folkekære komiker bisættes ved et alternativt arrangement.
Jan Monrad døde i en alder af 64. Det skete meget pludseligt og kom som et stort chok for alle.
Jan Monrad døde i en alder af 64. Det skete meget pludseligt og kom som et stort chok for alle. Arkivfoto: Scanpix


Til tonerne af dæmpet jazz-musik er familie, venner, kolleger og forretningsforbindelser begyndt at komme til Portalen i Greve, hvor de skal sige farvel til komikeren Jan Monrad. Han døde fredag 20. november af en blodprop i lungerne.

Ekstra Bladet live-dækker den store bisættelse, og der er, kan man forstå på dækningen, tale om et ganske utraditionelt arrangement. Portalen er normalt et koncertsted, men danner i dag ramme om det store farvel til komikeren, som kun blev 64 år.

Ifølge Ekstra Bladet bliver bisættelsen delt op i to. Monrads faste makker Søren Rislund fortæller til avisen, at man først vil sende Monrad godt af sted. Dernæst vil man gå over til den med Rislunds ord ’alvorlige del’, hvor man drikker øl og mindes den afdøde komiker.

Søren Rislund har helt afstået fra selv at sige noget ved kisten. Han er ganske enkelt bange for at bryde sammen i gråd. I stedet bliver afskedsbrevene fra ham og Jan Monrads enke, Marianne Busk Monrad, under bisættelsen læst op af skuespiller Mette Marckmann.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.