Af Ulf Harbo
SE ALLE BLOGINDLÆG
Farvel, kæresteskat: Godt nytår til kontanthjælpsmodtagere!

TILLYKKE OG GODT NYTÅR til de kontanthjælpsmodtagere, som i det nye år igen kan få lov til at beholde deres kontanthjælp, selv om de har været så frække at få sig en kæreste.

Mange af jer er kronisk syge og handicappede, og I har været ulovligt parkeret i årevis, fordi kommunerne skal spare, så der er råd til skattelettelser.

Glæden er stor blandt de kontanthjælpsmodtagere, som med det yderste af neglene har holdt fast i forholdet og kærligheden, fordi de kunne se frem til, at loven om gensidig forsørgelsespligt blev endeligt afskaffet fra den 1. januar 2016 - så tillykke til dem.

OG TILLYKKE til alle de syge og arbejdsløse på kontanthjælp, som nu kan få lov til at flytte sammen uden at miste deres forsørgelse.

Men samtidig bør vi også mindes og udvise medfølelse for de mange mennesker, hvis økonomi og parforhold er blevet smadret. Smadret, fordi de ikke kunne holde til det pres, det har været at Folketinget valgte at sidestille samlevende kontanthjælpsmodtagere med ægtefæller, for præcis to år siden, ved at pålægge dem gensidig forsørgelsespligt fra den 1. januar 2014.

MANGE FAMILIER er blevet splittet, og mange børn er blevet fattige og har mistet deres kernefamilie på den konto.

Der er som sagt stor glæde blandt dem, som nu er sluppet fri for den umyndiggørende og ydmygende gensidige forsørgelsespligt.

Til gengæld er der stor skuffelse og bitterhed blandt de ægtepar, der stadig beskattes urimelig hårdt, når den ene er på kontanthjælp. Derudover er der alle førtidspensionisterne, brøkpensionisterne og pensionisterne, som faktisk får mindre udbetalt end hvis de var på kontanthjælp, hvis de er samlevende med en i arbejde.

DET GØR, at mange er afskåret fra at bo sammen med deres kæreste, fordi det kræver en ualmindelig gavmild og trofast samlever eller ægtefælle, når afgiften i form af Gensidig Forsørgelsespligt fratager den hårdtarbejdende selvstændige eller lønmodtager en stor del af den indkomst, der allerede er betalt indkomstskat af.

Det er hele kontanthjælpen til ægtefællen, der ryger, hvis partneren med job tjener mere end to gange kontanthjælp.

Det vil sige op til 14.000 kroner om måneden før skat.

DE FLESTE ANDRE LØNMODTAGERGRUPPER, for eksempel boligejere, ville nok protestere voldsomt, hvis boligskatterne steg i den størrelsesorden.

Afgiftsskatten i form af Gensidig Forsørgelsespligt gør det ofte umuligt for en kontanthjælpsmodtager at have en familie, og mange tvinges ud i isolation og ensomhed.

MED HENSYN TIL FØRTIDSPENSIONISTER, brøkpensionister og pensionister er der sågar eksempler på, at de bliver underlagt gensidig forsørgelsespligt, selv om de ikke bor sammen med en anden!

Det sker, fordi kommunerne kan skønne, at pensionisten ikke er reelt enlig og derfor skal fratages den fulde pension.

Et enkelt skøn fra en sagsbehandler kan sætte afgiften i spil. Kommunerne kan dermed med loven i hånden reducere den i forvejen lave folkepension. Den dyre afgift rammer både gode venner, der spiser sammen ofte, og mennesker, som har et mere intimt forhold, men som af en eller anden grund ikke ønsker at bo under samme tag.

ET PAR ENKELTE MÅLTIDER kan derfor koste flere tusind kroner om måneden i ekstraskat, og hvis begge er pensionister cirka 6.000 kroner om måneden, hvilket er helt urimeligt.

Hvis det brede forlig bag kontanthjælpsreformen virkelig ønsker at sidestille ægtefæller med samlevende, burde de rydde op i alle de forskellige former for gensidig forsørgelsespligt, som koster vores samfund dyrt, fordi flere og flere vælger at bo alene for at kunne få økonomien til at hænge sammen.

FJERN DOG denne smålige afgift på samliv, som øger uligheden, og som kun rammer grupper som kontanthjælpsmodtagere og pensionister, der i forvejen er fattige.

Jeg er sikker på, at det kan betale sig både menneskeligt og økonomisk for vores samfund.

Med ønsket om et godt nytår.

Om Ulf Harbo

Ulf Harbo er medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune for Enhedslisten, og er folketingskandidat i Østjyllands Storkreds. Det meste af fritiden - fra både kommunalpolitik og jobbet som friskolelærer - bruger Ulf Harbo nu på at være fortrinsvis ulønnet bisidder og samfundsdebattør. Bisidder-opgaverne gælder primært borgere i hele Danmark, som bliver uretfærdigt og urimeligt behandlet af deres egen lokale kommune - især i deres personlige sager om sygedagpenge, fleksjob og førtidspension.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.