Farlig røg i Vallensbæk Strand: Beboere skal blive inde
En brand i et rækkehus udvikler farlig røg, og beboerne i området skal lukke døre og vinduer.
En brand i Vallensbæk udvikler farlig røg, og beboere i området skal blive inden døre. Arkivfoto.
En brand i Vallensbæk udvikler farlig røg, og beboere i området skal blive inden døre. Arkivfoto. Foto: Colourbox/free


Der er tirsdag aften udbrudt brand i et rækkehus på Kolleruplund 60 i Vallensbæk Strand syd for København.

Branden udvikler røg, der er sundhedsskadelig ved indånding, og politiet har udsendt sirenevarsel. Det betyder, at folk i det berørte område skal gå ind, lukke døre og vinduer samt standse eventuel ventilation.

Advarslen gælder folk, der bor i området mellem Køge Bugt Motorvejen, Vallensbæk Torvevej, Strandesplanaden og Dyringparken.

Får man problemer med vejrtrækningen eller gener i luftvejene, skal man ringe 1813, oplyser Københavns Vestegns Politi i en beredskabsmeddelelse.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.