Farlig branche: Her kommer 13 til skade hver dag
Hver dag året rundt kommer 13 til skade i byggebranchen.
Der sker fortsat mange ulykker i byggeribranchen, viser tal fra Arbejdstilsynet.
Der sker fortsat mange ulykker i byggeribranchen, viser tal fra Arbejdstilsynet. Foto: Scanpix


Alle årets dage sker der i gennemsnit 13 arbejdsulykker i byggebranchen. Det viser tal fra Arbejdstilsynet, skriver dr.dk.

Og det er alt for mange, mener sekretariatsleder Gunde Odgaard fra BAT-kartellet, der er en sammenslutning af byggefagforeninger.

- Vi er ikke blevet dygtige nok til at indarbejde sikkerheden på byggepladsen i den måde, vi producerer på, siger Gunde Odgaard til dr.dk.

Arbejdstilsynets tal viser, at antallet af ulykker i byggebranchen har ligget forholdsvis stabilt på omkring 4.500 ulykker om året.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.