Fanget på kamera: Mand vil dræbe edderkop - og så går det galt
En overvågningsvideo af en mand, der forsøger at slå en edderkop ihjel på den dummeste måde, er gået viralt.


Det var tæt på at gå helt galt, da en mand stødte på en edderkop på en tankstation i Michigan i USA. Det skriver Fox News.

På overvågningsvideoen kan du se resultatet af det dramatiske møde. Manden, som lider af frygt for edderkopper, var ved at tanke op, da han opdagede den ottebenede fætter og åbenbart gik i panik. I hvert fald var hans reaktion både farlig og overdreven: Han forsøgte nemlig febrilsk at stikke ild til krybet med en lighter.

Det vides ikke, om manden i sit panikanfald glemte børnelærdommen om, at man aldrig må tænde ild på en tankstation. I hvert fald måtte tankpasseren råbe til ham, at benzin altså er brandfarligt - men som man kan se på overvågningsvideoen, var det for sent.

Videoklippet er siden blevet delt flittigt på Youtube og de sociale medier.

Heldigvis kom ingen mennesker noget til, men historien melder ikke noget om, hvorvidt edderkoppen overlevede.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.