Fange i håndjern stukket af fra retten i Glostrup
Politiet leder efter mand midt i tyverne, der løb fra retten, hvor han skulle fremstilles i en sag om trusler og tvang.
Manden var i håndjern og under opsyn, men havde alligevel held til at stikke af.
Manden var i håndjern og under opsyn, men havde alligevel held til at stikke af. SCANPIX arkiv


Politiet leder i øjeblikket efter en mand, som stak af fra retten i Glostrup i dag, onsdag, klokken 10.15. Det kan ekstrabladet.dk fortælle.

Manden stak af fra retten i Glostrup, hvor han skulle fremstilles i en større sag om trusler og tvang, oplyser den vagthavende ved Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet.

Politiet har søgt efter manden, men endnu ikke fundet ham. Han er heldigvis nemt genkendelig - han har nemlig håndjern på.

Politiet beskriver manden som værende født i 1990 og udenlandsk af udseende. Han har håndjern på, sort hue, blå Levi-jeans og er skaldet og har skægstubbe.

Manden var under opsyn af fængselsfunktionærer fra Kriminalforsorgen, da han havde held til at stikke af.

Ser du ham, kan Københavns Vestegns Politi på tlf. 114.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.