Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Fandt rottegift i beskidt fiskevirksomhed

Fødevarestyrelsens Rejsehold har afsløret en ulovlig og uhygiejnisk fiskevirksomhed i Vestjylland.

22. okt. 2012 kl. 12:13
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Rejseholdet fandt 200 kilo fladfisk, fiskefileter og andre udskæringer af fisk i et kølerum og i en større kummefryser i lokalerne.
Rejseholdet fandt 200 kilo fladfisk, fiskefileter og andre udskæringer af fisk i et kølerum og i en større kummefryser i lokalerne. Foto: Colourbox

Har du været ved Vesterhavet og købt fisk i efterårsferien, kan det være en god idé at læse videre.

Fødevarestyrelsens Rejsehold lukkede i fredags en ulovlig fiskevirksomhed i Fjand ved Ulfborg.

Og det var ikke et kønt syn, der mødte kontrollen, da de dukkede op, fortæller Kirsten B. Laursen fra Fødevarestyrelsens Rejsehold.

- Vi kom op til nogle lokaler, hvor der var mulighed for at flå, rense og ryge nogle fisk. Men det var bestemt ikke nogle lokaler, der ville kunne godkendes af fødevaremyndighederne.

- Der var meget rodet, der var snavset og fliserne var ved at falde ned fra væggene, siger hun.

Man fandt også en sæk med rottegift på stedet, hvilket tyder på, at fiskevirksomheden har haft problemer med skadedyr.

Rejseholdet fandt 200 kilo fladfisk, fiskefileter og andre udskæringer af fisk i et kølerum og i en større kummefryser i lokalerne.

Fiskene blev overhældt med grøn farve, og ejeren skal nu destruere fødevarerne. Han får også en bøde for det ulovlige fiskesalg.

Desuden har politiet i samarbejde med Beredskabsstyrelsen beslaglagt virksomhedens produktionsudstyr.

Har du købt fisk fra Sønder Fjandvej 1 i Ulfborg eller Jagtvejen 2 i Thorsminde, skal du smide dem væk, da de er behandlet under særdeles uhygiejniske forhold.

Og det kan ikke udelukkes, at fisken er forurenet med sundhedsskadelige bakterier.

For Fødevarestyrelsens Rejsehold er det ikke usædvanligt at finde en ulovlig fiskevirksomhed. Det sker indimellem, fortæller Kirsten B. Laursen.

- Forbrugerne skal tænke sig om, når de køber fra steder, hvor der ikke hænger en smiley-rapport. For så er stedet højest sandsynlig ikke under fødevaremyndighedernes kontrol, og så kan man ikke vide sig sikker på, hvad man får, siger hun.

Læs også: Kvinde angrebet af rotte i tog

Læs også: Sjælden Alien-fisk opdaget i dansk å

Læs også: Sundhedsfarlig laks solgt til Danmark

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites