Opdateret: Christian Langskov Pollas er nu fundet i god behold.
Nordjyllands Politi er i fuld gang med en eftersøgning af den 52-årige Christian Langskov Pallas.
Det sker efter en anmeldelse fra familien, der fortæller, at den 52-årige var depressiv, og de frygter nu, at han er gået fra hjemmet i selvmordshensigt.
Christian Langskov Pallas forlod sit hjem på Skagavej i Skagen før lørdag den 2. januar omkring klokken cirka 15.30, hvor familien sidst havde kontakt til ham. Han medbragte formentlig sin ældre lyseblå damecykel af mærket Kildemoes med cykelkurv foran.
Den savnede beskrives som 180 cm høj, slank af bygning og med kort, gråt hår og skægstubbe. Der er ingen oplysninger om påklædning.
Oplysninger omkring Christian Langskov Pallas kan gives til Nordjyllands Politi på telefon 114.