Familien fra Bryggen er kendt for deres store armbevægelser, og sådan er det også, når de skal fortælle om deres ønsker for julen.
De ønsker sig ikke en ny parfume eller nyt undertøj. Nej, det er ikke stort nok.
Linse Kesseler har et ønske, som overgår dem alle:
- Jeg vil have en ny hundelov i Danmark. Det ville være den fedeste julegave i hele verden, siger hun ifølge eb.dk i tv-showet Jul på Bryggen.
Får hun et par bøger, bliver hun også glad. Særlig hvis det er "Ritt – erindringer" af Ritt Bjerregaard, eller Lise Nørgaard og Cecilie Frøkjærs "Fruen kommer i dag".
Bare giv mig et sommerhus
Helt så beskeden er mor Ann ikke. Hun er kendt for notorisk at leje sommerhuse i reality-programmet Familien fra Bryggen, og hendes ønske peger da også i den retning:
- Jeg kunne godt tænke mig et sommerhus.
Ja, et sommerhus står altså på ønskelisten sammen med en ny dyrelov.
Geggo, der venter barn i begyndelsen af det nye år, ønsker sig heller ikke det store til sig selv. Faktisk er hendes højeste ønske, at alverdens dyr vil få det bedre og undgå dyremishandling i det nye år.
Familien fra Bryggen er meget glade for dyr, hvilket deres ønsker også bærer præg af. Til sammen har de et hav af hunde, men desværre mistede mor Ann sin hund, Pixie, i 2015. Den blev fjernet efter en bide-episode, og du kan oven over se en hyldest-video til den lille hund.