"Del dette opslag og vind en designertaske".
Blandt babybilleder og festfilm dukker der oftere og oftere konkurrencer op, når fingeren ruller de sociale medier igennem. I bytte for et like eller en sidedeling kan du vinde en designertaske, et valgfrit sæt tøj eller en ferie til Frankrig. Men et like er sjældent kun et like.
- Nogle konkurrencer bliver brugt til at indsamle persondata som eksempelvis telefonnumre, der bliver solgt videre til telefonsælgere, siger Gry Høngsmark Knudsen, der er ekspert i sociale medier og adjunkt på Syddansk Universitet, til Ritzau Fokus.
Hun forklarer, at den slags konkurrencer tit gemmer sig bag "forbrugeranalyser" eller falske sider. Derfor kan være svært at gennemskue, hvilke sider man kan stole på. Det forklarer Michael Lemberg, der er ekspert i sociale medier og udviklingsdirektør i softwarevirksomheden Falcon Social.
- Det er bestemt ikke alle konkurrencer, der har den afsender, man tror de har. Det er ret udbredt på Facebook, men også på Instagram og Twitter, at det, man tror, er kendte brands og virksomheder udlodder vanvittige gode præmier til dem, der liker, deler eller skriver sig op på en hjemmeside, siger Michael Lemberg.
Han forklarer, at de falske virksomheder i stedet bruger likes og mailadresser til at spamme og håber på, at brugeren liker flere sider eller køber produkter. Siderne kan også sælge dine oplysninger videre til andre spam-sider.
De to eksperter har dog nogle råd til, hvordan man undgår at falde i en konkurrencefælde.
- Hvis spørgsmålene i en konkurrence handler om, om man er interesseret i abonnementer på blade eller forsikringsselskaber, skal man være opmærksom. Man skal heller aldrig give private oplysninger som CPR-nummer eller betale for at være med, siger Gry Høngsmark Knudsen.
Michael Lemberg forklarer, at man skal gå efter de sider, der har en blå cirkel med et flueben efter navnet. Det vil sige, at de er verificeret af Facebook, og du kan være sikker på ikke at blive snydt. Men ikke alle virksomheder er verificeret endnu - så de kan sagtens være ægte uden fluebenet.
- Det næste man kan kigge på, er, om der er udfyldt en masse under sidens "Om"-sektion. De falske sider springer over her, så hvis der ikke er udfyldt noget, eller meget lidt, så er det en god indikator på, at det er en falsk side, siger han.
Han råder også til at gå tilbage i sidens historik for at se, om siden blev oprettet kort før konkurrencen. Er der kommentarer, der antyder, at siden er falsk, skal du også tænke dig om, før du deltager i konkurrencen.
Er du stadig i tvivl eller bange for at sælge dit like for billigt, kan du ringe eller skrive til virksomheden og spørge, om det er dem, der står bag konkurrencen, siger Michael Lemberg.
- Navnet: Ofte vil en falsk Facebook-side have et navn, der enten har stavefejl eller andre småfejl, du let overser. Det kan være et punktum efter navnet eller en lille variation fra den ægte side, eksempelvis "Canon Danmark" frem for "Canon Denmark". Lange navne med slogans kan også være et tegn på en falsk side.
- Bag om siden: På en ægte Facebook-side skal du kunne læse mere information om virksomheden på "om"-sektionen. Her skal der også gerne stå kontaktoplysninger på virksomheden eller et link til deres hjemmeside. Er "om"-sektionen helt blank eller mangelfuld, kan det være en falsk side.
- Svar på kommentarer: En ægte Facebook-side vil ofte svare de kommentarer, der bliver skrevet på siden. Har du ikke mulighed for at skrive, eller reagerer siden slet ikke på henvendelserne, eller er tonen uprofessionel og uhøflig, kan det være tegn på en falsk side.
- Likes og verificering: Hvis et veletableret mærke eller virksomhed har få likes eller for nylig har åbnet siden, så kan siden være falsk. Nogle sider har en blå cirkel med et flueben i - det betyder, at siden er verificeret og derfor ægte. Omvendt behøver mangel af tegnet ikke betyde, at siden er falsk.
Kilde: Michael Lemberg, falconsocial.com, og Forbrugerrådet Tænk
/ritzau/FOKUS