Et enestående billede af en 24-årig ung og smuk afklædt Elizabeth Taylor dukkede op kort tid efter hendes død, og det vakte stor undren og opsigt, at en verdens mest fotograferede kvinder skulle være blevet fotograferet nøgen.
For en del af Hollywood-stjernens charme var, at hun ikke ønskede at blive fotograferet nøgen, skriver den britiske avis The Telegraph.
Det viser sig også nu, at billedet med al sandsynlighed ikke er Elizabeth Taylor, og fotografiet kan meget vel være taget, da skuespillerinden var otte år gammel.
I stedet skulle den nøgne kvinde på det sort/hvide fotografi angiveligt være en mindre kendt Hollywood-danserinde. Kvinden hedder Lee Evans, og billedet har tidligere været trykt i bogen 'Classic Nude Photography, Techniques and Images' fra 2001.
Det er fotografens enke, der nu står frem med de nye oplysninger, og hun fortæller desuden, at billedet blev taget i 1940, hvor Elisabeth Taylor blot var otte år gammel.
Kilde:The Telegraph