
Facebook

Mail
Det begynder at lysne for den populære komiker Finn Nørbygaard.
For kun få måneder siden gik han fra konen. Forholdet smuldrede efter Stein Bagger-sagen, hvor Nørbygaard mistede hele sin formue.
Men nu har han taget skeen i den anden hånd og ført den direkte ind på dating.dk, hvor han nu leder efter en dejlig kvinde at dele livet med.
- Det havde jeg nok ikke haft modet til for ti år siden, men det er virkeligt sjovt, og jeg kan anbefale det til alle, siger den 60-årige humorveteran til Billed Bladet.
Finn Nørbygaard er flyttet hjem til Aarhus, og nu føler han, at der begynder at være ro på livet igen.
Også arbejdslivet er i gang. Nørbygaard arbejder på flere nye projekter og foredrag.
Det bør der være masser af energi til. På dating.dk beskriver komikeren sig selv som en 60-årig med en hjerne på 37 og en krop på 48 år.
Kilde: Billed Bladet
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.