Regeringens handlingsplan for at forhindre danske statsborgere i at rejse til Syrien og Irak for at kæmpe med islamistiske organisationer er noget mere omfattende end kravene i den resolution, som FN's Sikkerhedsråd vedtog i slutningen af september.
Der er dog nogle faldgruber, som regeringen bør opmærksom på, når loven skal forhandles på plads.
Det vurderer Jacob Mchangama, direktør i den juridiske tænketank Justitia, og Anders Henriksen, lektor i folkeret på Københavns Universitet, i en analyse.
Regeringens handlingsplan, som blev fremlagt 19. september, går blandt andet ud på at gøre det muligt for politiet at inddrage passet for personer, der mistænkes at ville rejse til eksempelvis Syrien eller Irak og deltage i en væbnet konflikt under fanerne af for eksempel Islamisk Stat (IS).
Loven er endnu ikke forhandlet på plads, men Jacob Mchangama og Anders Henriksen vurderer, at de bebudede lovændringer går "væsentligt videre" end FN-resolutionen, som blandt andet stiller en række krav til medlemslandene om at iværksætte tiltag, der forhindrer udrejse til væbnede konflikter.
De to vurderer dog, at der kan være nogle faldgruber i forhold til retssikkerheden, som regeringen bør være opmærksom på. Derfor bør regeringens lovændringer ledsages af "tilstrækkelige retssikkerhedsgarantier" i form af blandt andet en effektiv domstolsprøvelse.
Derudover bør det defineres meget præcist, hvad regeringen mener med "væbnet konflikt".
Ifølge Jacob Mchangama og Anders Henriksen bør det desuden fremgå meget klart, om det har betydning, hvorvidt man deltager i en konflikt på en privat aktørs side eller på en statslig side.
Ellers risikerer Danmark at komme i konflikt med retten til bevægelsesfrihed i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Derudover anbefaler Jacob Mchangama og Anders Henriksen regeringen at være grundig og omhyggelig, når loven skal vedtages og peger på, at det kan være en god idé at sætte en udløbsdato på loven.
/ritzau/