Engang var bloddonation primært forbundet med en god gerning og en borgerpligt. I dag har flere svært ved at se formålet med at lade sig tappe et par gange årligt, skriver Kristeligt Dagblad.
Det oplever overlæge og chef for Rigshospitalets Blodbank, Morten Bagge.
- Det er blevet sværere at rekruttere bloddonorer, og ud fra vores egne undersøgelser, og hvad vi hører fra vores hververe, skyldes det blandt andet et holdningsskred inden for de seneste 15-20 år. Dengang var man stolt af at stille op i den gode sags tjeneste, men i dag kan særligt unge mænd ikke rigtig se, hvad de personligt får ud af at tilmelde sig, siger han til Kristeligt Dagblad og tilføjer, at flere unge samtidig har sagt, at de måske kunne motiveres, hvis de blev betalt.
- Det hørte man overhovedet ikke for 15-20 år siden, og det er rystende.
Siden 1980'erne er antallet af bloddonorer i Danmark faldet støt, og der har ikke været så få som nu siden 1960'erne. I 2014 var 217.737 danskere tilmeldt donorregistret. Det er godt 10.000 færre end antallet i 2010, og godt 80.000 færre end i slutningen af 1980'erne, hvor næsten 300.000 var tilmeldt bloddonorregistret.
Generalsekretær i organisationen Bloddonorerne i Danmark, Jesper Villumsen, ser to overordnede forklaringer på faldet. For det første er hospitalernes blodforbrug faldet markant, hvorfor man blandt andet har hvervet færre nye medlemmer og lukket tappesteder rundt i landet, så nogle danskere skal køre længere for at give blod.
- For det andet har danskerne ændret livsstil, hvilket gør dem sværere at rekruttere eller fastholde. Flere rejser for eksempel uden for Europas grænser end for 20 år siden, og flere får tatoveringer. Begge dele giver karantæne i flere måneder, siger han.
Men hvorvidt faldet er problematisk, er ifølge Jesper Villumsen for tidligt at sige.
Læs hele historien i kristeligt Dagblad eller på k.dk