FAKTA: Værd at vide om Bodil-prisen
Bodil-prisen er Danmarks ældste filmpris og blev uddelt første gang få år efter 2. verdenskrig.


* Bodil er Danmarks ældste filmpris og blev uddelt første gang i 1948.

* Bodil er kritikernes egen filmpris, og den uddeles af Danske Filmkritikere.

* Bodil er opkaldt efter de to danske skuespillere Bodil Kjer og Bodil Ipsen.

* Statuetterne uddeles i kategorierne bedste film, bedste mandlige og kvindelige hovedrolle og birolle, bedste dokumentarfilm, bedste fotograf, bedste amerikanske film og ikkeamerikanske film. Desuden uddeles der en Sær-Bodil, en Æres-Bodil og Henning Bahs Prisen.

* I år uddeles desuden prisen for bedste filmmanuskript for første gang.

* Lars von Trier er den mest Bodil-vindende instruktør. Han har i alt vundet syv gange, senest med dommedagsfilmen Melancholia.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.