FAKTA: Unge med gæld skrotter mad og tandlæge
Unge med gæld er mere tilbøjelige til at droppe tandlægebesøg eller lade være med at hente deres medicin.
Tandlægebesøget ryger, når unge ikke kan få pengene til at række.
Tandlægebesøget ryger, når unge ikke kan få pengene til at række. Foto: Colourbox/COLOURBOX.COM


Aldrig har så mange unge danskere haft alvorlige problemer med gæld. Det skyldes ikke mindst muligheden for at optage hurtige lån på mobilen.

* 13,4 procent - eller omkring hver syvende - af alle unge mellem 18 og 30 år har vanskeligt ved at betale huslejen, elregningen eller andre nødvendige udgifter.

* Det svarer til, at mellem 112.000 og 140.000 unge i dag har gældsproblemer. Tallet har aldrig været så højt.

* 54.000 unge er havnet på den sorte liste i skyldnerregistret RKI over dårlige betalere.

* 63 procent af de gældsramte unge har inden for det seneste år undladt at gå til tandlæge på grund af dårlig økonomi.

* Unge, der køber varer på afbetaling, har 2,5 gange større sandsynlighed for at have gældsproblemer end andre unge.

* Blandt de unge, der er gældsramte, har 23 procent oplevet helbredsproblemer. For ikke gældsramte er det syv procent.

* 34 procent af unge med gæld har undladt at købe mad eller andre dagligvarer, mens det samme gør sig gældende for otte procent af unge uden gæld.

* Cirka en fjerdedel - 24 procent - af unge med gæld har undladt at købe foreskrevet medicin. Til sammenligning har fem procent af unge uden gæld undladt at købe foreskrevet medicin.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.