FAKTA: Stemplet som terrorister - tager afstand fra vold
Det Islamiske Forbund i Danmark er havnet på mellemøstlig terrorliste, men tager selv afstand fra fanatisme.
Det Islamiske Forbund i Danmark har en moské på Hejrevej i København.
Det Islamiske Forbund i Danmark har en moské på Hejrevej i København. Foto: THOMAS LEKFELDT/POLFOTO


Det Islamiske Forbund i Danmark (DIFD) er kommet på en liste over terrororganisationer, som Forenede Arabiske Emirater har lavet. Herunder kan du læse om Det Islamiske Forbund i Danmark:

* DIFD blev stiftet 16. december 1991 i København for "at imødekomme det stigende behov for islamiske aktiviteter i Danmark".

* DIFD beskriver sig selv som en "almennyttig institution, der arbejder på at præsentere islam som helhed". Derudover arbejder DIFD ifølge sin hjemmeside aktivt til fordel for det islamiske mindretal i Danmark.

* Foreningen driver en moské på Hejrevej i København. Imam er Mohammad Fouad Albarazi.

* Foreningen har en lang formålsbeskrivelse. Blandt andet skal den "udgøre et stabilt fundament, der værner om de islamiske principper", "skabe rum for gensidig dialog og forståelse på tværs af religioner" og "formidle information om de danske love og regler".

* Ifølge foreningens hjemmeside skal den opnå sine formål ved at tage afstand fra og "på det kraftigste afvise enhver form for fanatisme, terrorisme og voldelige aktiviteter."

Kilde: Det Islamiske Forbund i Danmark

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.