Lækkede interne manualer fra Facebook viser, hvordan det sociale medie modererer opslag og kommentarer om eksempelvis vold, sex og terrorisme.
Se eksempler på nogle af retningslinjerne her:
* Kommentarer om at skyde den amerikanske præsident Donald Trump vil blive slettet, da han er i en beskyttet kategori.
* Videoer af voldelige dødsfald vil blive markeret med en advarsel, men vil ikke altid blive slettet af hensyn til at skabe opmærksomhed på problemer som eksempelvis psykisk sygdom.
* Man må gerne livestreame, at man gør skade på sig selv. Det skyldes, at Facebook ikke vil censurere eller straffe udsatte personer.
* Al håndlavet kunst, der viser nøgenhed og seksuel aktivitet er okay. Men digital kunst, der viser seksuel aktivitet, er ikke.
* Kommentarer om at "slå en person med rødt hår" eller "tæve tykke børn" må gerne være på Facebook.
* Alle der har mere en 100.000 følgere på et socialt medie betragtes som en offentlig person, og det forhindrer dem i den fulde beskyttelse, som private personer har.
* Generelt må billeder af dyremishandling godt blive vist på Facebook, men nogle ekstreme billeder skal markeres med en advarsel. Tilladelsen skyldes, at man skal kunne skabe opmærksomhed omkring dyremishandling.
* Videoer af aborter er tilladt så længe, de ikke indeholder nøgenhed.
* Nogle billeder af ikke-seksuelle fysiske overgreb på børn og mobning af børn behøver ikke at blive slettet. Det er dog medmindre, at der er et sadistisk element, eller at det hyldes.
Kilder: The Guardian
/ritzau/