FAKTA: Sådan slutter Danmark i OL's medaljestatistik
Med håndboldherrernes guld passerede Danmark akkurat Sverige i OL's medaljestatistik.
Håndboldherrernes guld sendte Danmark opad i OL's medaljestatistik.
Håndboldherrernes guld sendte Danmark opad i OL's medaljestatistik. Foto: /Polfoto


Da håndboldherrerne søndag vandt OL-guld med en 28-26-sejr over Frankrig, sikrede de ikke blot Danmarks andet guld ved legene i Rio.

Sejren sendte også Danmark opad på den samlede medaljerangliste ved OL.

Listen toppes ikke overraskende af USA, der vandt 46 guldmedaljer, mens håndboldguldet bringer Danmark op på 28.-pladsen baseret på den rangering, hvor antal vundne guldmedaljer tæller mere end et lands samlede antal medaljer.

Danmark kniber sig akkurat ind foran Sverige.

Hvis man udelukkende baserede ranglisten på antal vundne medaljer, ville Danmark ligge på 18.-pladsen, efter at danskerne hentede i alt 15 medaljer i Rio.

Sådan ser listen ud med top-10 og andre udvalgte nationer med antallet af guld, sølv og bronze nævnt efter landenavnet:

1. USA 46 37 38

2. Storbritannien 27 23 17

3. Kina 26 18 26

4. Rusland 19 18 19

5. Tyskland 17 10 15

6. Japan 12 8 21

7. Frankrig 10 18 14

8. Sydkorea 9 3 9

9. Italien 8 12 8

10. Australien 8 11 10

---- ---- ---- ----

13. Brasilien 7 6 6

---- ---- ---- ----

28. Danmark 2 6 7

29. Sverige 2 6 3

---- ---- ---- ----

74. Norge 0 0 4

---- ---- ---- ----

78. Finland 0 0 1

Kilde: myinfo.rio2016.com

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.