FAKTA: Sådan sikrer du dig på nettet
Er du en af de mange danskere med en Yahoo konto, så følg disse fem råd for at optimere din sikkerhed online.
En halv milliard Yahoo brugeres personlige oplysninger er blevet stjålet af hackere. Det er den hidtil største hackersag. Op mod en halv million danskere er i fare for at blive frarøvet personlige oplysninger i forbindelse med hackerangrebet.
En halv milliard Yahoo brugeres personlige oplysninger er blevet stjålet af hackere. Det er den hidtil største hackersag. Op mod en halv million danskere er i fare for at blive frarøvet personlige oplysninger i forbindelse med hackerangrebet. Foto: Yahoo/Free


En halv milliard brugeres personlige oplysninger er blevet stjålet, efter at internetselskabet Yahoo blev udsat for et hackerangreb i 2014.

En halv million danske Yahoo brugere kan i den forbindelse risikere at blive ramt og få lækket personlige oplysninger.

Her får du fem gode råd til, hvordan du optimerer sikkerheden på dine enheder og undgår at blive hacket:

1. beskyt dig mod skadelige programmer med et antivirusprogram:

Et antivirusprogram er et sikkerhedsprogram, som beskytter både din pc, smartphone og tablet mod virus. Sikkerhedsprogrammet forhindrer også hackere i at snuse i dine data, aflytte din kommunikation og følge med i, hvor du befinder dig.

2. Hold dine enheder opdateret:

Hackere og skadelige programmer udnytter sikkerhedshuller i programmer, apps og styresystemer. Derfor skal du holde både dine programmer, apps og styresystemer opdateret.

3. Vær opmærksom på uopfordrede mails:

Du kan ikke være sikker på, at en mail kommer fra den, der står som afsender. Links i en mail kan lede dig andre steder hen, end det de umiddelbart viser. Vær derfor varsom med at klikke på links eller følge anvisninger i en e-mail, du får tilsendt uopfordret.

4. Brug gode passwords:

Beskyt adgangen til dine enheder med en lang adgangskode, som både indeholder tal, tegn og bogstaver. Brug forskellige passwords til forskellige tjenester. Så undgår du, at afsløringen af et enkelt password giver adgang til alle dine tjenester. Skift password jævnligt.

5. Undgå åbne trådløse netværk:

hvis et trådløst netværk ikke er beskyttet med kryptering, kan en hacker på netværket se, hvad alle andre sender. Bruger du eksempelvis et åbent netværk på en café, henter din telefon, tablet eller computer måske en mail samtidig. Det kan give en hacker mulighed for at opsnappe adgangskoden til din mailkonto. Brug åbne netværk af typen WPA eller WPA2.

Kilder: Rådet for Digital Sikkerhed.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.