FAKTA: Sådan påvirker vindmøller boligprisen
Tre forskere har gennemgået mere end 10.000 bolighandler i områder tæt ved vindmøller. Se resultaterne her.


Ifølge nyt studie kan det koste boligejere op mod 14 procent af deres boligs værdi, hvis der bliver opstillet en vindmølle i nærheden af huset.

Se overblik over resultaterne her:

* Alene udsigten til en vindmølle påvirker ifølge nyt studie boligprisen negativt med tre procent.

* For hver 100 meter vindmøllen rykkes tættere på et hus, falder salgsprisen med omkring 0,25 procent.

* Støj fra en vindmølle i niveauet 20-29 decibel sænker ifølge studiet prisen med tre procent, mens prisen falder med knap syv procent, hvis støjen når 40-50 decibel.

* Studiet tager udgangspunkt i 12.640 bolighandler fra 24 områder i Danmark i perioden 2000-2011.

Kilde: "The vindication of Don Quixote: the impact of noise and visual pollution from wind turbines" - skrevet af Cathrine Ulla Jensen, Toke Emil Pyanduro og Thomas Hedemark Lundhede fra Københavns Universitet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.