FAKTA: Sådan kan forældre være med til at stoppe mobning
Forældrene spiller en vigtigt rolle, når skolerne skal forsøge at komme mobning til livs.


Børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) vil oprette en instans, som børn og unge kan klage til, hvis skoler eller gymnasier ikke gør tilstrækkeligt for at forhindre mobning.

Men det er ikke kun skolerne, der kan gøre en indsats. Forældre spiller også en vigtig rolle for at forebygge mobning i deres barns klasse.

Her er fem gode råd til, hvad man kan gøre som forælder:

* Tal pænt om andre børn, forældre og lærere i dit barns påhør.

* Lær alle navnene på børnene i dit barns klasse. Brug et klassebillede og tal med dit barn om, hvem de andre børn er. Hjælp dit barn med at finde positive egenskaber ved de andre.

* Prioriter at deltage i arrangementer i klassen og opsøg forældre, du ellers ikke plejer at tale med.

* Støt dit barn i at lege med forskellige klassekammerater. Få legeaftaler med dem dit barn ikke plejer at lege med.

* Spørg ind til, hvad der er sket, hvis dit barn er ked af det. Anerkend dit barns følelser, men hjælp også ham eller hende med at tænke over, om andre børn kunne have oplevet tingene på en anden måde.

Kilder: Børns Vilkår

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.