Næbhvalen tilhører en gruppe af hvaler på omkring 22 arter, som man generelt ved meget lidt om. Derfor er hvalen blevet transporteret til Zoologisk Museum i København, hvor den lørdag skal dissekeres og undersøges nærmere.
Her kan du læse mere om, hvad dissektionen skal gøre os klogere på:
* Bestemmelse af art og køn.
* Mål af længde, omkreds og vægt skal bruges til at vurdere alder og sundhed.
* Lever, nyrer, hjerte, milt, og lunger bliver taget ud for at måle kontaminanter. Det kan for eksempel være tungmetaller.
* Organerne skal desuden undersøges for parasitter og bruges til at vurdere dyrets generelle sundhed.
* Mavens indhold skal undersøges for at bestemme fødevalg.
* Spæk, hud, muskel skal bruges til måling af kontaminanter, stabile isotoper og fedtsyreanalyse. De to sidstnævnte kan sige noget om dyrets fødevalg, samt hvor hvalen måske stammer fra.
* Muskelundersøgelser til genetiske studier af bestandsstruktur, vandringer, evolution og adfærd.
* Små prøver fra øjne, mund, anus og åndehul udtages for at undersøge bakterier og virus.
* Kønsorganer undersøges for at tjekke, om dyret er kønsmodent.
* Der tages blodprøve til veterinære undersøgelser.
* Øjnene udtages til aldersbestemmelse.
* Kranium og skelet skeletteres og gemmes til sammenligning med andre arter samt til udstilling.
Kilde: Statens Naturhistoriske Museum.
/ritzau/