FAKTA: Sådan fordeles østarbejder-boomet
Danske arbejdspladser benytter i stigende omfang østeuropæiske medarbejdere.


Arbejdsgiverne har sat ny rekord i brugen at østeuropæisk arbejdskraft. Sidste år steg omfanget af østarbejdere med 10 procent, men der er stor forskel på, hvor stigningen er størst.

Det er især i og omkring København, at der er sket en stor stigning, skriver Fagbladet 3F.

Her følger antallet af østarbejdere i 2014 opgjort per landsdel. Den procentvis stigning markeret i parentes:

* Københavns omegn: 13.989 (19)

* København by: 20.191 (17)

* Fyn: 12.731 (17)

* Bornholm: 2243 (17)

* Østjylland: 17.659 (17)

* Vestjylland: 9330 (16)

* Nordjylland: 10.187 (11)

* Sydjylland: 16.972 (10)

* Vest- og Sydsjælland: 8022 (10)

* Østsjælland: 4032 (7)

* Nordsjælland: 6915 (1)

Tallene summer til mere end 100 procent, da personer kan optræde i flere landsdele i løbet af samme år.

Kilder: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og 3F.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.