FAKTA: Sådan er opløsning i det nye tv-format
Hvis man vil se tv i det højest tilgængeligt format, må man ty til streamingtjenester og Bluray-skiver.
Stuealteret kan vise tv i stadigt større opløsning. TV-kanalerne sender imidlertid slet ikke så pæne billeder.
Stuealteret kan vise tv i stadigt større opløsning. TV-kanalerne sender imidlertid slet ikke så pæne billeder. Foto: Philips/free


Selv om der ikke findes tv-kanaler, som kan vise formatet, så køber danskerne i stor stil tv-apparater med det ultrahøjtopløselige format UHD, der også er kendt som 4K. Læs her, hvad UHD egentlig er.

Nu er der dog særlige Bluray-afspillere på vej, så man kan se film i det højt opløselige format.

* UHD står for Ultra High Definition.

* Formatet kaldes også 4K. Navnet kommer af, at opløsningen er på næsten 4000 pixels horisontalt.

* Der findes flere varianter af UHD, men standardopløsningen er 3840 x 2160 pixels. Det giver samlet 8.294.400 pixels til skabe tv-billedet.

* Almindeligt HD-tv har en opløsning på 1920 x 1080 pixels. Det giver 2.073.600 pixels til at danne tv-billedet.

* Lige nu findes der ikke etablerede tv-kanaler, som sender i UHD. Derimod findes der flere streamingtjenester, som tilbyder en opløsning, som nærmer sig UHD.

* De fleste producenter af tv-apparater har allerede prototyper af næste generation, 8K, klar. Der ventes dog at gå en del år, før de kan købes i butikkerne.

Kilde: Consumer Electronics Association.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.