FAKTA: Sådan er det danske beredskab bygget op
Både staten, kommuner og frivillige rykker ud, når Danmark rammes af større og mindre ulykker.
Det danske beredskab udgøres blandt andet af de kommunale brandværn.
Det danske beredskab udgøres blandt andet af de kommunale brandværn. Foto: Colourbox/free


Flere centrale aktører advarer mod at spare på det danske beredskab. Advarslen kommer efter angrebene i København i midten af februar.

Herunder kan du læse, hvordan beredskabet ser ud i dag, samt hvor der efter planen skal spares:

* Beredskabsstyrelsen leder det statslige redningsberedskab og har i dag mere end 1500 ansatte, værnepligtige og frivillige samlet på i alt seks centre landet over.

* De seks statslige beredskabscentre ligger i Thisted, Herning, Haderslev, Næstved, Bornholm og Hedehusene.

* Ifølge en aftale mellem regeringen og Venstre samt Dansk Folkeparti skal Beredskabsstyrelsen fra 2017 spare 125 millioner kroner af det samlede budget på cirka 480 millioner kroner.

* Det vil sandsynligvis betyde lukning af flere af de statslige beredskabscentre.

* Sideløbende skal det kommunale beredskab effektiviseres og samles i maksimalt 20 større enheder i stedet for de nuværende 86 kommunale beredskabsenheder.

* Det nye kommunale beredskab skal ifølge en aftale mellem regeringen og kommunerne spare 175 millioner kroner fra 2016. Kommunerne brugte i 2013 1,4 milliarder kroner på redningsberedskab.

* Samlet skal der altså spares 300 millioner kroner om året på det danske beredskab fra 2017.

Kilde: Beredskabsstyrelsen, Finansministeriet

ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.