FAKTA: Sådan er den forventede leveralder i Danmark
En stor undersøgelse cementerer, at vi godt nok lever længere, men også har flere år med smerter og skavanker


Den forventede levealder er steget støt siden 1990. Men vores helbred er ikke forbedret i samme takt. Det konkluderer undersøgelsen, The Global Burden of Disease Study 2013, der har sammenlignet levealder og helbred hos folk i 188 lande.

Undersøgelsen viser blandt andet at:

* Den forventede levealder for kvinder i Danmark er 82. Den forventede levealder for mænd i Danmark er 77,8 år.

* Mændene haler dog langsomt ind på kvinderne. Mændenes levetid er siden 1990 steget med 4,6 år. Kvinders forventede levetid er i samme periode kun steget med 3,2 år.

* De fem sygdomme, der især påvirker danskernes livskvalitet negativt er: Lænde- og nakkesmerter, Iskæmisk hjertesygdom (åreforkalkning af hjertet), KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom), Apopleksi (blodpropper i hjernen) og lungekræft.

* Ifølge Thomas Truelsen, medforfatter til undersøgelsen, halter Danmark en smule bagud i forhold til lande som Sverige og Norge, som vi normalt sammenligner os med.

Kilder: Rapporten "The Global Burden of Disease Study 2013", overlæge på Rigshospitalets Neurologiske afdeling Thomas Truelsen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.